To mennesker, der sammen går i en omfavnelse samtidig med at de kommunikerer uden ord. Det er essensen af argentinsk tango. Glem alt om høje benløft og anden akrobatik set i tv-programmer. Tænk i stedet på samhørighed med et andet menneske, musikalitet, sensualitet, sjov og mulighed for nye tangovenner i hele verden. Tina Kristensen har danset argentinsk tango i 12 år, en stor del af tiden i andre lande, især Tyskland. Tinas interesse ligger især i den magi, der kan opstå i momenter to mennesker imellem, når den nonverbale kommunikation spiller perfekt sammen med musikken, rummet og de andre dansende. Man behøver ikke komme begge gange. Det er ikke nødvendigt at komme med partner. Hvis der er interesse for det, opretter vi i efteråret et hold med ugentlig undervisning. Pris pr. tangoaften: 200 kr. pr person.
Kontakt for tilmelding