Rundvisning og møde med kunstnerne bag udstillingen ”Slægtskab – menneske og natur”.
Søndag den 10. april kl. 15 kan man i udstillingen møde billedkunstneren og tekstforfatteren bag udstillingen ”Slægtskab – menneske og natur” Sissel og Line Thastum, der også er mor og datter. De vil vise rundt og fortælle om idéen og processen bag udstillingen efterfulgt af digtoplæsning, spørgsmål og snak med kunstnerne.
Hvordan er billederne blevet til, hvilken intention, proces og fordybelse ligger bag udstillingen, og hvordan kan billeder og kreative tekster skabe en anden forståelse for naturen og samspillet mellem arter end faktuel viden. Det er nogle af de ting Sissel og Line kommer ind på igennem rundvisning. Efterfølgende vil Line Thastum læse nogle af udstillingens digte højt og lægge op til en dialog med publikum om udstillingens tema.
Ingen tilmelding - bare kom.
Gratis adgang
Sissel Thastum, (f. 1987) er uddannet i fotografi og kunst i Prag, Wales og Trondheim og bosat i Berlin. Hun er medstifter af kunstorganisationen The Independent Air og arbejder som kunstner, underviser og koordinator af kunstprojekter. www.
Line Thastum (f. 1959) er humanøkolog, uddannet økologisk landmand, grøn guide og voksenunderviser. Hun skriver kreativt og poetisk, har indgået i kunstprojekter og er medstifter af kunstorganisationen The Independent Air. I det daglige arbejder hun bl.a. som miljøkoordinator i kommunalt regi.
Kontakt for tilmelding