10. oktober kl. 19.00
Kysterne indeholder den mest varierede, forunderlige og foranderlige natur. Gennem årtusinder har naturkræfter formet og omformet vort land, og vi har i stor stil boet og levet med adgang til havet og med de overraskelser, havet også byder på, når det stormer. Vi fremhæver de åbne og frie kyster som en særlig dansk attraktion: Den danske kyst smiler fager, jovist, men er smilet stivnet eller helt ved at forsvinde? Klimaforandringer, kysterosion og oversvømmelse truer. Måske er vi blevet dummere. Måske har vi glemt at tænke os om, når vi i stigende grad bygger og bosætter os i vandkanten! Jævnlige oversvømmelser var engang et vilkår i havnearbejderkvarterer. I dag accepterer vi ikke oversvømmelser, men hvad gør vi, når vi ved, fremtiden byder på flere og kraftigere stormfloder?
Carlo har de seneste 20 år boet i Vestjylland – heraf knap 15 år i Fjaltring. Han arbejder til daglig i Kystdirektoratet i Lemvig, er uddannet naturgeograf og naturvejleder, og har desuden en forskeruddannelse fra DTU Space i rygsækken, hvor han undersøgte klimapåvirkninger af kyster og kystsamfund.
Pris: 100,- kr.
Kontakt for tilmelding