OIP

Koncert med duoen Waterfahl

Dato

25. oktober 2026

15:00

200kr

Waterfahl udfolder sig i grænselandet mellem folk, blues og pop og står på skuldrene af den danske sangskrivertradition.

Lyden er en skøn forening af melodisk guitar, varm og indlevet vokal og så et godt drys mundharpekrydderi.
“Alt sammen udført med indlevelse, charme og sikker instrumentbeherskelse. Finn spiller en medrivende rytmisk guitar, og Hanne synger med en fin og sjælfuld vokal” – Rootszone.dk
Waterfahl inviterer med på en rejse gennem sange om typer og skæbner, steder og tanker, inspireret af et liv levet i både Danmark og Storbritannien. Mød blandet andet storbyens hulemand, den festglade singlemor, den generte overbo, stensamleren og mange flere. Koncerten tager jer også med ind i universet fra det nyeste album Vandkantet – en musikalsk mosaik skabt i samarbejde med flere dygtige tekstforfattere og musikere.
Vi kommer til kanten, hvor vand møder land, og hvor mennesker møder deres egne grænser, længsler og drømme. Her er sange fra bl.a. Limfjorden, Vesterhavet, Århus Ø og Begtrup Vig.
Waterfahls koncerter er ikke udelukkende musik; de er møder mellem mennesker og kendt for at være fulde af nærvær, charme og en særlig evne til at skabe forbindelse med publikum, og de giver plads til både eftertanke og latter.

“Sikke en fantastisk koncert! Waterfahl er en erfaren duo, som komplimenterer hinanden både i samtalerne og i musikken. Deres varme og glæde stråler ud til publikum og tilbage igen. Det er absolut den mest nærværende koncert, vi har været værter for, og den koncert hvor publikum har været mest til stede og i kontakt med musikerne. Waterfahl er mere end bare en koncert, det er en oplevelse, der efterlader publikum med et smil på læben og en følelse af at have været vidne til noget helt særligt.” – Heidi, Be My Concert.

Image7745
  • Tak for inspiration

    ”Tak for inspiration, forkælelse og glæde. Vi kom som gæster og gik med følelsen af at være en del af jeres familie. Tak og på glædeligt gensyn” Fonden Skovhaven

  • Lyst til at komme igen

    ”Sommer, smil, siv som svajer i vinden, natur med udsyn og forsvindingspunkter, tid til fordybelse med akvarel, farver i mad, tekstil, ler, billeder, varme og forkælelse og lyst til at komme igen meget snart!” Marianne

  • Skøn start på vores Vesterhavscamino

    “Tak for skøn behandling og forplejning. En skøn start på vores Vesterhavscamino. De dejlige omgivelser og det flotte kulturcenter er bestemt et besøg værd og skal da på listen over seværdigheder på ruten!” Rie og Kamilla fra Østkysten