Tilmelding og betaling
Kursuspris og depositum er oplyst sammen med beskrivelsen af hvert kursus.
Tilmelding til kurser på Tuskær foregår via hjemmesiden www.tuskaer.dk/aktiviteter
For et ugekursus betaler du depositum online, hvorefter tilmeldingen er bindende. For et weekendkursus betaler du hele kursusprisen online.
Hvis kurset er overtegnet, kan vi skrive dig på en venteliste.
For ugekurser betales restbeløbetca. halvanden måned før kursusstart. Du vil modtage en mail herom.
Betaling via MobilePay 78031 eller bankoverførsel: Stadil Sparekasse 9629-8980409490
Ved betaling fra udlandet:
Swift-bic: SSPKDK21
IBAN: 9296298980409490
Skriv venligst i tekstfeltet, hvilket kursus du betaler for.
Ved afbud
– depositum refunderes ikke
– senest 1 måned før kursusstart, tilbagebetales 50 % af kursusbeløbet (dog ikke depositum)
– senere end 7 dage før kursusstart tilfalder hele beløbet Tuskær
Det er desværre ikke muligt at overføre kursusbetaling til andre kurser.
Aflysning
Tuskær forbeholder sig retten til at aflyse kurser, såfremt der er for få tilmeldinger eller grundet sygdom.
Ved aflysning refunderer vi naturligvis hele det indbetalte beløb.
Forplejning på kurser
I kursusbeskrivelserne fremgår det hvilke måltider, der er inkluderet i prisen, og om det er muligt at tilkøbe øvrige måltider på Tuskær.
På 1. sal i værkstedet har vi et tekøkken, hvor du selv kan lave kaffe og te, og du er velkommen til at medbringe din egen madpakke.
Der er ca. 2 km til nærmeste købmand i Fjaltring.
Overnatning
Kursister kan ikke overnatte på Tuskær og skal selv sørge for overnatning, f.eks. på Danhostel Fjaltring, hvorfra man kan gå langs strand eller vej/sti til Tuskær.
Vi sender gerne liste over overnatningsmuligheder i Fjaltring og omegn.
Vi glæder os til at se jer her.
Opdateret november 2025
